Booking: Jesper Kemp

jesper@bulletbooking.dk / +45 2060 1145


MARVELOUS MOSELL

Berlingske har kaldt ham ”Den rappende tidsmaskine”. Musikken er som hentet direkte fra 80ernes disco og pop og den er altid til at danse til. Hans sange har titler som ”Jeg tænker på dig”, ”Jeg var blevet syg og ku´ li´det” og ”Robin Rubin solgte crack-kokain” – og hans hjemmeklippede, tv-serie-cut-up og som oftest pangfarvede videoer, har fået langt mere end 500.000 afspilninger på YouTube.

Det er nu mere end 10 år siden, at den brede befolkning for første gang blev præsenteret for rap-fænomenet Marvelous Mosell. Det er i tidens løb blevet til en stribe udgivelser og masser af koncerter der har efterladt publikum med varme dansefødder og et smil på læben.

"Det var umuligt ikke at overgive sig til Mosells kække dansetrin, der ubesværet gled over scenegulvet, mens pigerne skreg og fyrene anerkendende lod sig rocke med og kastede håndtegn og syrede rim direkte tilbage til aftenens ubetinget største helt.”

(Gaffa, liveanmeldelse, 5 stjerner)

”- Jeg blev fan på den der ‘Jeg vil høre alt, hvad det her menneske har lavet’-agtige måde”(David Mandel, P3)

”Jeg tror, der er mange, der har synes, at rap er blevet for hårdt eller selvhøjtideligt. Der er Mosell helt klart en befrielse fra det. Hans videoer og tekstunivers er meget unikt og minder mig på nogle måder om det, vi selv har haft gang i med Malk de Koijn.”

(Tue Track).

Foto: Carsten Seidel