WAYWARD DAWN - Bullet booking

Wayward Dawn


Booker: Anders Wind
anders@bulletbooking.dk / +45 20 649 649

WAYWARD DAWN
Wayward Dawn har base i Skanderborgs jyske muld og spiller intens og hensynsløs dødsmetal. Bandet trækker lytteren ind i en verden af ond nihilisme og monstrøse lydbilleder med tordnende dobbeltpedaler, pulveriserende basstykker og nedstemte guitarer spillet gennem klassiske Marshall-forstærkere. Med inspiration fra både klassisk og moderne dødsmetal, leverer Wayward Dawn en kombination af hurtig tremolo-picking og blastbeats, langsomme og knusende tunge passager samt episke omkvæd. Giftige ord om menneskelig og samfundsmæssig forfald fuldender billedet med dyriske brøl, afgrundsdybe growls og bundrådne skrig.

Siden bandets dannelse i oktober 2015, har Wayward Dawn blandt andet spillet i Tyskland, på Aalborg Metal Festival og SPOT Festival samt opvarmet for bands som Nailed to Obscurity (DE), Jinjer (UA), BAEST (DK) og Red Warszawa (DK). Bandet er blevet rost i prominente blade som Metal Hammer og GAFFA og er kendt for dets hyper-energiske liveshows med konstant brug af vindmølleteknik og manisk interaktion med publikum.

Wayward Dawn udgav deres anmelderroste debutalbum ”Soil Organic Matter” den 31. august 2018. Albummet var indspillet og produceret af Jacob Bredahl i Dead Rat Studio og mastered af Brad Boatright fra Audiosiege (Obituary, Nails, Full of Hell).

Bandet:
Jakob Kristensen - Guitar
Rasmus Johansen - Guitar/vokal
Kasper Szupienko Petersen - Bas/vokal
Lukas Nysted - Trommer


Presse

Links