NELSON CAN - Bullet booking

Nelson Can

Foto: Dennis Morton

Nelson Can er noget så sjældent som et rockband uden guitar. Trioen blev dannet tilbage i 2011, efter et af medlemmerne havde fortalt en løgn om at have et band. Et band som altså ikke eksisterede dengang – men som blev til Nelson Can, bestående af sangerinden Selina, trommeslageren Maria og bassisten Signe. Med inspiration fra andre minimalistiske rockbands som White Stripes, Gossip, Black Keys og Dead Weather, leverer Nelson Can en skarptskåret og særdeles træfsikker rock.

Siden 2011 er Nelson Can tordnet ind på den danske musikscene med den ene stærke single efter den anden. Udover at være blevet spillet på både BBC 1 og BBC 6 i det forjættede Storbritannien, så har de også været Ugens Uundgåelige på P3 med singlen ‘Break Down Your Walls’ fra albummet EP3.

På EP3 beviser Nelson Can at de fortsat kan levere alternativ og nyskabende rock på højt international niveau, og at de til stadighed udvider grænserne for hvad man kan opnå med så simpel en instrumentering som muligt. Den opmærksomme lytter vil også hurtigt bemærke at akkordinstrumenterne glimrer ved deres fravær på EP3. Der er nemlig hverken benyttet guitar, keyboard eller andre gængse akkordinstrumenter i produktionen af pladen. Siden deres dannelse i 2011, har bandet insisteret på at skabe al musikken med kun bas, trommer og vokal.

”Det skaber nogle naturlige begrænsninger for den måde vi kan lave musik på, men det er netop i de begrænsninger og dogmer som vi sætter op for vores musik, at vi finder den største inspiration til at blive ved med at skabe ny og anderledes musik - og så har vi aldrig været typerne der sprang over hvor gærdet var lavest” uddyber bandets bassist Signe SigneSigne.

"Actually, Nelson Can, a trio of Danish women, skipped the guitar. They looked incomplete on stage – just a mike, bass and drums. But they whipped through their punk-funk minimalism with impressive tribal severity in the rhythms and the call-and-response of vocalist Selina and bassist-singer Signe."

(Rolling Stone, David Fricke, liveanmeldelse Island Airwaves)

"Their name might be terrible but all-girl trio Nelson Can’s Deap Vally-meets-Savages-meets-Yeah Yeah Yeahs howling post-punk sleaze-fest is chest-thumpingly thrilling.

(NME, liveanmeldelse Eurosonic)