HAMFERD - Bullet booking

Hamferd


Booker: Anders Wind
anders@bulletbooking.dk / +45 20 649 649

Med det nyeste album 'Támsins likam', som udkom via legendariske Metal Blade Records og en monster-tour med Downfall of Gaia samt danske datoer med landsmændene i Svartmálm, viste 2018 sig at blive et imponerende år for det færøske doom metal-orkester Hamferð.

Hamferð kombinerer et tungt og varieret lydbillede med det implicit melankolske i den færøske folkesjæl og frembringer deres eget lyriske musikunivers, der skaber interesse hos en bred skare af lyttere. Gruppens koncept understreges yderligere af deres inderlige, storslåede og forskelligartede optrædener, hvor musik, lyrik og omgivelser skaber deres helt egen helhed.

”Færøsk doom metal” er en kraftfuld sound og en betegnelse, som er eksklusiv for Hamferð. I næsten et årti har den begravelsesklædte sekstet været eksponent for et unikt udtryk med rødder i konceptuel tragedie og intens, fortællende doom metal.
Færøsk historie og folklore er blandet med storladen atmosfære, et varetegn som har tiltrukket verdensomspændende opmærksomhed. Festivaler såsom Inferno, Midgardsblot, Tuska, Summer Breeze, Wacken og mange andre er blevet forvandlet til steder for begravelsesceremonier. Endvidere har turnéer med bands som Amorphis og Moonsorrow givet bandet et respektfuldt omdømme på grund af deres stærke og højtidelige optrædener.

Den lyriske og konceptuelle tilgang er af ambitiøs karakter. Folk er tiltrukket af det, selvom bandet synger på deres oprindelige færøske sprog. Med en aldeles medrivende tilgang til tekster og sangskrivning er tiden nu kommet til at afslutte den konceptuelle trilogo, som startede i 2010 med EPen ‘Vilst er síðsta fet’, fortsatte med det internationalt anerkendte 2013-album ‘Evst’, og som nu fuldendes med ‘Támsins likam’

Links

www:
Hamferd