GULDIMUND - Bullet booking

Guldimund

Foto: Lene Kronow

Booker: Anders Wind
anders@bulletbooking.dk / +45 20 649 649


GULDIMUND


"Jeg skreg så højt af dig i dag,
at jeg ku' se at du blev bange for mig
Og dine bange øjne sagde
du troede faktisk, at jeg ville slå dig”

Med de linjer åbner Guldimund sit kommende album med sangen ”Ikk’ Endnu”,
der slår tonen an til et tema, der modsat de mange skilsmissealbums der jævnligt
udkommer, handler om kæmpe for at blive sammen. Også selvom lyset for
enden af tunnelen synes uendeligt langt væk.

Bag Guldimund står 30-årige Asger Nordtorp Pedersen der var sangskriver, bassist
og medforsanger på TÅRN’s debutalbum ”Ud Ad Mit Vindue” (2016), og som
igennem flere år var medlem af Blaue Blume som bassist og medsangskriver af
deres seneste album ”Bell of Wool” (2019) samt EP'en 'Sobs (2017). Han har nu
helliget sit virke til Guldimund, der oprindeligt tog sin begyndelse i 2016.
Som navnet antyder, trækkes der hos Guldimund tråde til den danske sangskat. Asger
sang som barn i drengekor, og hans indie-folkede univers har en umiskendelig
skandinavisk tone.
Albummet iscenesætter en meget svær og kritisk fase i et parforhold, og vores
jeg-fortæller beskriver nøgternt og på nærmest Knausgård-iagttagende vis,
situationerne som de udfolder sig – hvad enten det i arrigskab og afmagt handler
om at rive sine yndlings t-shirts i stykker og smadre glas i køkkenvasken, som på
titelsangen 'Dem, Vi Plejede At Være', eller iagttagelser af hvilke ting der ligger
på natbordet ved svigermorens dødsleje, som på på sangen 'Stue 15'. Eller om
den varme hånd og ånde fra det lille barn, som giver det ekstra skub til at
kæmpe for at parforholdet skal bestå, som fremført på 'Små Fingre'.
Hvor teksterne forholder sig beskrivende og fri for patos, er det i fremførslen og i
instrumenteringen og musikken, at følelserne får lov at udfolde sig i fuldt flor og
kontrasten mellem disse skaber et helt særligt rum for lytteren, der bliver inviteret
med helt indenfor. Hver enkelt sang på albummet fremstår med sylespids
præcision, og den sitrende desperation efterlader et uafrysteligt indtryk på alle
lyttere, med erfaring fra hvor opslidende en stor parforholdskrise kan være, og
hvor svært det kan være at kæmpe sig ud af krisen sammen.
På 'Dem, Vi Plejede At Være' får lytteren lov til at komme helt tæt på og være
fluen på væggen når alt ramler sammen, men heldigvis også med på væggen
når morgenluften vejres og de lyse timer tælles.











Kommende koncerter med Guldimund

29.10.2021
Pumpehuset
København V
20.11.2021
Sølballegaard
Knebel