DENNER'S INFERNO - Bullet booking

Denner's Inferno

Foto: Amalie Buchard

Booker: Anders Wind
anders@bulletbooking.dk / +45 20 649 649

Selv om, at Michael Denner ikke er kendt på mainstream-musikscenen, er den 60-årige guitarist et aldeles velkendt navn på den internationale rock/metal-scene som den tidligere guitarist i henholdsvis Mercyful Fate og King Diamond – de to mest indflydelsesrige danske rock/metal-bands nogensinde

Det første halvkendte band, som Denner sluttede sig til, var det danske punkband Brats, som han blev medlem af i 1979. Men både før, at Mercyful Fate vendte tilbage i 1993, og efter han forlod dem igen i 1996, har Denner været yderst aktiv i andre musikalske projekter – Force of Evil, Zoser Mez, Denner/Shermann og Denner's Trickbag for at nævne et par stykker.

Og netop sidstnævnte Denner's Trickbag var begyndelsen på det helt nye eventyr med Denners nye band Denner’s Inferno. I 2013 udgav Denner’s Trickbag et album med udelukkende covernumre. Men efter et par udskiftninger i besætningen og med tilføjelsen af den amerikanske sanger Chandler Mogel, var det nye band Denner’s Inferno en realitet, Kærligheden til 70’er-rock tilsat en mere moderne vibe og egne kompositioner skulle blive fundamentet.

Og kærligheden til 70’ernes hard og heavy rock er intakt på det nye album. Men inspirationen fra den progressive rock, som Denner, trommeslager Bjerne T. Holm og bassist Flemming Muus også elsker højt, kan ikke fornægtes – og heller ikke Denners fortid i Mercyful Fate.

‘In Amber’ udkommer 15. november 2019 via Mighty Music og med Denners egne ord er det et album, som han har set frem til at lave I adskillige år – han uddyber: “Jeg er 100% bag dette album. Det er så meget mig, og hvad jeg står for. Jeg er heavy rock-musiker i hjertet og det synes jeg, at albummet viser tydeligt.”

Presse

Links

www:
Denner's Inferno