BILLIE AND THE BELL - Bullet booking

Billie and the Bell

Foto: Naja Rosa Koppel

Booker: Jesper Kemp
jesper@bulletbooking.dk / +45 2060 1145



BILLIE AND THE BELL

Billie And The Bell er en ny trio bestående af sangerinde Billie Koppel, pianist Frank Hasselstroem og og guitarist Joel Gjærsbøl Pedersen - alle erfarne, markante musikere med en fortid og nutid i bands som The Savage Rose og Catbird og som instrumentalister hos en lang række danske artister. Med Billie Koppels unikke og drømmende vokal og organiske, atmosfæriske arrangementer debuterer Billie And The Bell 12. februar 2021 med en selvbetitlet tre-nummers EP, der består af covers af Tim Buckley og Antony and The Johnsons. Man får et fint indblik i trioens både skrøbelige og stærke musiske nærvær via en livevideo fra Rally’s, hvor de tre fremfører ‘Song To The Siren’ af Tim Buckley. Billie Koppel fortæller om, hvordan bandet blev til:

“Da vi (Billie og Frank) på et tidspunkt skulle lave en live indspilning og video til Møn Sessions, manglede vi en guitarist, og fik Joel anbefalet. Det føltes som magi fra starten af, og vi begyndte at spille sammen i forskellige sammenhænge. Senere gik vi i studiet for at indspille en EP. Den lyd, som vi sammen fandt på EP’en, havde vi lyst til at arbejde videre i med vores egne sange til vores næste album. Derfor var det naturligt, at de to projekter smeltede sammen til et nyt band. “

‘Billie And The Bell’ er samtidig første udgivelse på det nystiftede pladeselskab South Harbour Records, som udgår fra kredsen omkring legendariske The Savage Rose. EP’en tjener som en introduktion til Billie And The Bell, som lige nu arbejder på deres debutalbum med eget materiale. Billie og Frank er de kreative kræfter bag sangskrivningen, som blandt andet opstår via improvisationer og efterfølgende færdiggøres i Joels studie i en gammel lade ude på landet midt i en skov med træer og dyr som eneste tilhørere. Som EP’en indikerer kan man forvente enkle og poetiske sange med Billies vokal i naturligt centrum og fantasien som det lyriske omdrejningspunkt. Billie And The Bells debutalbum forventes at udkomme på South Harbour Records i efteråret 2021, hvor trioen tager på turné med ekstra musikere til at realisere de nye sange live